Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

5 tips til at holde træningen i gang gennem efteråret

Efteråret er landet. Dagene bliver kortere, temperaturen falder, og sofaen kan hurtigt virke lidt mere tillokkende end løbeturen eller træningen. Men efteråret behøver ikke betyde mindre bevægelse. Med et par simple justeringer kan du holde fast i din træning og få det bedste ud af sæsonen, både inde og ude.

Her får du 5 tips til at holde træningen i gang gennem efteråret.

1. Gør træningen til en del af din uge

Når kalenderen bliver fyldt, er det nemt at skubbe træningen til “senere”. Planlæg derfor dine træningspas på forhånd, og gør dem til en fast del af ugen.

Det behøver ikke altid være en lang træning. En kort løbetur, en tur i fitness eller 20 minutters bevægelse derhjemme tæller også.

2. Klæd dig efter vejret

Køligere temperaturer behøver ikke holde dig indenfor. Det handler om det rigtige træningstøj.

Brug flere lag, som nemt kan tilpasses undervejs. Start med en god sports-bh, tilføj en tank top eller T-shirt, og afslut med et ekstra lag, når temperaturen kræver det.

Så er du klar til både løbeturen, gåturen og træningen på de køligere efterårsdage.

3. Find en træningsmakker

En aftale er sværere at springe over, når der står en anden og venter.

Tag en veninde med på løbeturen, book et hold sammen, eller lav en fast ugentlig træningsaftale. Det gør det både nemmere at komme afsted og lidt sjovere undervejs.

4. Skift mellem inde og ude

Efterårsvejret kan være uforudsigeligt, så gør din træning fleksibel.

Er vejret godt? Tag løbeskoene på og kom ud. Regner det? Ryk træningen indenfor med styrketræning, yoga eller en hurtig workout.

Du behøver ikke følge den samme rutine hele året, variation kan være præcis det, der holder træningen interessant.

5. Opdater dit træningslook

Nyt træningstøj kan give lidt ekstra lyst til at komme afsted. Efteråret er den perfekte anledning til at skifte de lyse sommerfarver ud med sæsonens dybere nuancer og bygge nye træningslooks.

Match dine tights, sports-bh’er og træningstoppe, og find et look, du har lyst til at tage på både til træning og på farten.

KEEP MOVING

Efteråret byder på køligere dage, nye rutiner og masser af muligheder for at holde kroppen i gang.

Find den træning, der fungerer for dig, tilpas den til sæsonen og husk, at lidt bevægelse altid er bedre end ingen.

Ready for your next workout?

Gå på opdagelse i Pure Lime og find dine favoritter til efterårets træning.