Vi hos Pure Lime er stolte over at have Cathrine Rosengren som en del af vores ambassadørteam. Cathrine er en 25-årig dansk professionel Para badmintonspiller, som på trods af sin unge alder har opnået nogle fantastiske resultater i løbet af sin karriere. Cathrine er fire gange bronze medalist til verdensmesterskaberne og to gange europamester. I en alder af 25 er hun en af de mest lovende udfordrer til Paralympic Games i Paris 2024. Vi har haft fornøjelsen af at stille Cathrine et par spørgsmål og lære hende bedre at kende.
Passioneret, positiv og hårdtarbejdende
Jeg havde prøvet lidt forskellige sportsgrene men ingen fangede mig helt. Omkring 0-1 klasse spillede jeg en dag badminton sammen med nogen pædagoger over i skolen og det var noget med at en af pædagogerne spurgte om jeg gik til badminton fordi han synes jeg var god. Derfor gik jeg hjem til mine forældre og sagde jeg ville gå til badminton.
Det med at starte til parabadminton var ikke så nem en beslutning for mig. Første gang jeg blev spurgt var jeg meget ung og derfor afslog min mor hurtigt da jeg klarede mig fint på almen eliteniveau i Danmark. Da jeg blev spurgt igen som 17 årig var jeg et lidt andet sted i livet. Jeg gik i 2.g på gymnasiet og vidste egentlig ikke helt hvad jeg ville med min badminton. Jeg trænede stadig badminton de der 5-6 gange om ugen (inkl. morgentræning) men husker at jeg følte jeg var kommet ind i en boks og stod lidt stille.
Der var derfor flere elementer der fyldte da Badminton Danmark henvendte sig til mig i 2016. Det første jeg tænkte var “jeg har da ikke noget handikap”. Jeg så ikke min venstre arm som et handikap, min familie og jeg havde altid bare omtalt den som “min dårlige arm” og jeg havde aldrig følt min arm hæmmede mig i at lave det jeg ville. Det var derfor en identitet jeg ligepludselig skulle acceptere og finde mig selv i. Jeg havde bekymringer om hvad andre ville tænke om mig og om mine venner og bekendte ville ændre deres syn på mig. Jeg tror egentlig godt jeg inderst inde vidste, at folk ikke ville ændre sit syn på mig, men når man står som teenager i 2.g så er der så mange bekymringer og følelsen af at man skal præstere hele tiden der farer igennem ens hoved.
Grunden til, at jeg sprang ud i det har nok været i blanding af at det var nyt og spændende men også et motivationsboost i forhold til træning. Jeg havde på forhånd fået af vide at jeg var medaljekandidat til EM som var den turnering som Badminton Danmark ville have mig med til som min første internationale turnering. Jeg er jo et konkurrencemenneske som elsker at vinde så jeg synes det var så fedt at få noget at træne op imod igen.
Når jeg ser tilbage på det i dag, så er jeg enormt glad for, at jeg sprang ud i det, selvom det var langt ud over min comfort zone. Jeg har fået fantastiske oplevelser, fået venner for livet og lært rigtig meget om mig selv.
Det er vigtigt for mig at lave forskellige prioriteter i både hverdag og weekend og overordnet set lave ting, som gør mig glad, og ikke bare for at please andre. Jeg er blevet bedre til at sige fra overfor ting og aftaler hvis jeg føler de stresser mig mere end de gavner og generelt sige det højt til familie, træner og venner, hvis jeg er i en presset periode.
Jeg har altid været meget hård mod mig selv, især når det gælder badminton og mine præstationer så her har jeg fundet ud af hvor vigtigt det er med en åben dialog med min træner men også vigtigt for mig at gense mine kampe. Mange gange oplever jeg at det ikke “står så galt til” når jeg genser kampene som jeg følte da jeg stod på banen. Det hjælper mig derfor til at neddæmpe de negative tanker næste gang jeg står i situationen.
De tidspunkter hvor jeg har udviklet mig mest som menneske har været på alle mine rejser til udlandet alene uden træner eller andre spillere fra Danmark. Det at stå på egen hånd og fx skulle håndtere nederlag eller andre ting på egen hånd har gjort mig stærkere som menneske.
Det der har gjort at jeg har fortsat med sporten i så mange år nu, er fordi jeg ser det her som den bedste mulighed for at udvikle sig som menneske og nå sit fulde potentiale. Jeg har endnu ikke haft mit kæmpe store drømmeresultat, men jeg ved, at jeg heller ikke har nået mit fulde potentiale, og derfor bliver jeg ved indtil jeg er der.
Jeg prøver ikke at lade mig hænge fast i det negative for længe men i stedet prøve at vende det til noget positivt. Fx ved skader så prøver jeg at finde alternative former for træning. Det er okay at ked af det, sur, eller frustreret en gang i mellem så længe man bare rejser sig op igen og arbejder videre. Jeg tror også det er vigtigt nogen gange at tage et skridt tilbage og se på det større perspektiv og processen i stedet for kun at være i “lige nu og her” situationen.
Mit råd er at finde en sportsgren som du synes er sjov og derefter prøve at finde et fællesskab som du kan dyrke din sport i. Ikke vær bange for at eksperimentere og udforske de forskellige aspekter af sporten og aldrig lad nederlag stoppe dig. Man lærer af at fejle.
Kvalifikationen til De Paralympiske Lege er afsluttet hvori jeg slutter på en rigtig fin 3 plads på “Road to Paris” ranglisten. Det betyder altså, at min kvalifikation til Paris er sikret og jeg venter derfor bare på den endelige udtagelse fra BWF (Badminton World Federation) samt DIF/Parasport Danmark.
Jeg afsluttede min bacheloruddannelse i slutningen af januar og jeg bruger derfor pt al min tid på træning. Jeg fik nogen rigtig gode svar til VM i Thailand på steder som jeg har forbedret men også ting som jeg kan forbedre endnu mere. Den næste måneds tid har jeg en masse kampe herhjemme i Danmark (“ordinær” badminton) i form af holdkampe for Greve Strand Badmintonklub samt to individuelle turneringer. Derudover har jeg 3 internationale parabadminton turneringer tilbage inden PL. Det handler om at komme ud og afprøve en masse forskellige ting i kampsituationer. Jeg arbejder hårdt for at stå stærkere fysisk og så har jeg fokus på mental styrke som for mig er et rigtig vigtigt element hvis jeg skal præstere optimalt.
Min ultimative favorit er Compression Bra fra High Impact kollektionen som jeg har brugt i rigtig mange år nu. Derudover er Invisible Thong og hele Seamless kollektionen en favorit hos mig.
